Yndlingscaféer
Mine tre yndlingscaféer har alle noget helt specielt at byde på. Jeg tager på den enkelte café, for at blive tilfredsstillet, med netop den specielle varer de tilbyder. Alle tre caféer ligger i mit nærområde, og jeg gør meget ud af, at tage derhen med mine venner, veninder eller med min familie. De tre caféer er også indrettet forskelligt med hver deres unikke miljø, og dette er også, hvad der gør dem fede.
’The Underground’
Den første café er en engelsk café. Billeder af ’the underground’ hænger over hele caféen. Inde på caféen sidder man i båse med røde lædersæder og bordet har samme farve som undergrundens karakteristiske mure: betongrå. Der hænger også gadespejle rundt i caféen, og man får denne fornemmelse af at rejse med tog. På caféen kan man få en masse forskellige slags te. Min yndlings te er en Pukka te, og jeg kan lide begge deres varianter. Her går jeg typisk hen med familien eller med klassekammeraterne, når vi skal lave skolearbejde.
Se mere om Pukka te her
’Indie-Hindu’
Den anden café er mere mystisk, og kører en form for indisk tema. Her sidder man på gulvet på en masse puder, og bordene er lavet af mørkt mahogni-lignende træ. På væggene hænger der røde og orange silke gardiner, og der er en gennemtrængende duft af røgelsespinde. På caféen plejer jeg at bestille en smoothie med mango, og det er vist ikke kun min favorit. Caféen er nemlig meget kendt for denne smoothie, der oprindeligt kommer fra Indien, men som er blevet fordansket. Her går jeg typisk hen med mine venner og veninder eller sågar med en date.
’Uniqa’
Den tredje café er mere typisk, i forhold til den tid vi lever i. Her kører de temaet ’minimalisme møder Black and White’. Det er et stort lyst rum, med sorte markerede borde og hvide træstubbe, der går i et med gulvets hvide glad. Rundt omkring på caféen er der skulpturer i sort og hvid, og disse er lavet af ejerens storebror, der bor nede i Italien. Den eneste farve der er at finde på caféen, er al den rødglansende porcelæn, som er et fedt touch. Her plejer jeg at forkæle mig selv med en cappuccino. Jeg tager på denne café med mine nærmeste veninder, når vi har sladder, eller med en kæreste.