Alle vordende forældre drømmer om at komme promenerende med barnevognen med deres nye baby, som beundres af alle, man møder. Da der findes mange varianter af barnevogne og i og med købet af barnevogn ikke er noget impulskøb, er der meget at sætte sig ind i, før man finder den bedste barnevogn.
Bedst i test
Som forbruger i dag er mange mennesker opmærksomme på produktanmeldelser og tillægger dem en del vægt i forbindelse med et køb. Det gælder også købet af barnevogn. Her vil alle forældre have det bedste, de kan få, til deres baby. Mange læser og forhører sig om, hvilke barnevogne, som er bedst i test. På den måde vil man få en barnevogn, som i hvert fald nogle har ment var den allerbedste. Man skal dog altid huske at sætte sig ind i, hvorfor netop denne barnevogn var den bedste. Alle mennesker er forskellige og har dermed forskellige behov. Derfor er det væsentligt at gøre sig klart, hvad det vigtigste ved en barnevogn er for en selv. Bor man ude på landet, vil små drejehjul næppe fungere optimalt, da man her typisk vil køre på et grovere og vekslende underlag, hvilket kræver store hjul og helst med luft i for at øge komforten. Hvis man omvendt bor inde i byen, vil man få stor glæde af små drejehjul. Disse gør det nemlig muligt at vende barnevognen på en tiøre, hvilket der kan være behov for på et smalt fortov eller inde i en butik. Den livsstil, man lever, har stor betydning for valget af barnevogn og for hvad der skal opprioriteres for at få den bedste barnevogn. Uanset hvilken barnevogn man ender med at vælge, vil den blive babyens trygge, lille univers, og her vil den lille ny komme til at tilbringe mange timer i den første tid.